Boliger på Falkoner Allé

14 familieboliger ved Københavns mest befærdede gade

For Boligforeningen AAB, afdeling 118 opføres 14 almene familieboliger i totalentreprise.
Afdeling ligger ved siden af De Døves Kirke på Ågade på Frederiksberg og er med sine 14 boliger fordelt på seks etager.

Ydermuren er beklædt med tegl i rød/brun farve. Mod gården er facaden beklædt med mørke fibercementplader.
På svalegangene mod gården opsættes trælameller, som skal afskærme for indkig fra og til naboer. Efter planen skal der plantes planter der kan vokse op af lamellerne.
Tag mod gade er teglsten. Væk fra gade er taget udført med sort eternitskiffer med indbyggede solceller. I boliger med skråvægge sidder der ovenlys i den skrå væg for at sikre dagslys i hele boligen.

Der er niveaufri adgang til bygningen fra gården og fra Ågade. Der er elevator fra gadeplan til alle etager. Fra gården er der adgang via trappe og handicaplift til niveau med elevator.

På grund af trafikstøj udføres projektet med stor krav til støjreduktion. Mod Ågade og kirken er vinduerne udført med dobbeltlag vinduer, der reducerer støjen fra gaden, også når vinduerne er åbne.

Skitseforslag er tegnet af Mangor & Nagel

Type
Nybyggeri af 14 almene boliger

Beliggenhed
Falkoner Allé 118, Frederiksberg

Areal/Omfang:
1.236 m2

Bygherre
AAB

Byggeår
2018 – 2020

tnt ydelse
Arkitektrådgivning