Boligbebyggelsen Egevænget

60 nye almene familieboliger i Ølstykke

tnt arkitekter (Eigil Madsen) er bygherrerådgiver på 60 almene familieboliger i Ølstykke.
Det almennyttige boligkompleks Egevænge opføres i nærheden af Egedal station og den nye bydels park og torv. Her dyrkes samspillet mellem by og natur med tagterrasser og en parkhave, der spiller en central rolle i håndteringen af regnvand.

Egevænges 60 boliger ligger i en fireetagers moderne karrébebyggelse. Under boligerne er parkeringskælder med 57 parkeringspladser. Bebyggelsen er opført med varierende etagehøjder, der nedtrappes med fælles tagterrasser mod bydelens bypark: Den Grønne Fletning.

Fra Rådhusstrædet er der adgang via porte til bebyggelsens fælles grønne gårdrum, hvorfra der er adgang til boliger i stueplan og elevatorbetjente opgange. Stueplanen er hævet cirka halvanden meter over gadeniveau.

Boligerne er opført som bæredygtige lavenergiboliger. Boligafdelingen er forsynet med et stort solcelleanlæg, der forventes at producere cirka 20 procent af det samlede el-forbrug.

Boligerne er mellem 47 og 114 m2. Alle boliger, på nær firerums boliger, er i et plan, og kan betragtes som egnede for ældre. Fire boliger har dog adgang fra en udvendig trappe. De fleste boliger har en mindre opholdsterrasse på svalegang. Firerumsboligerne har en mindre privat tagterrasse med udhus.
Alle boliger har et uopvarmet depotrum i kælderen.

Projektet er vundet af Dorte Mandrup Arkitekter i totalentreprisekonkurrence. Illustrationer Dorte Mandrup Arkitekter.

Type
Nybyggeri, familieboliger og fællesrum

Beliggenhed
Bygaden, Ølstykke

Areal/Omfang:
5.084 m2

Bygherre
Ølstykke Almennyttige Boligselskab v/DAB

Byggeår
2015 – 2016

tnt ydelse
Bygherrerådgivning, kvalitetssikring, tilsyn