Familieboliger ved Holbæk Have

96 nye almene boliger og fælleshus i Holbæk

I Holbæk Have opføres 96 almene familieboliger med en særlig beliggenhed, der giver de kommende beboere udsigt over den grønne kile og det store bynære naturområde Holbæk Fælled.

Den unikke beliggenhed mellem by og natur tænkes ind i bebyggelsen, og den grønne kile vil løbe som en “grøn korridor” gennem bygningerne. Der kommer desuden fælles haverum, private haver og offentlige stier, som flettes sammen med bebyggelsen og skaber en helhed og gode muligheder for socialt samvær med naboerne.

Boligerne
Boligerne vil variere i størrelse fra ca. 75 til 105 m2 og fordeler sig på 2-, 3- og 4-rums boliger.
Den omkringliggende natur og struktur vil blive brugt som inspiration i udformningen af boligerne. De placeres, så de får masser af sol og dagslys, og næsten alle får udsigt over fælleden. Fra de øverst beliggende lejligheder vil man også kunne skue ud over fjorden.

tnt arkitekter har som bygherrerådgiver med Wissenberg som underrådgiver forestået bygherrerådgivning i forbindelse med granskning af projekt, økonomi, opstart, udførelse samt ved ibrugtagning.

Mangor og Nagel har forestået projektmaterialet.

Type
Nybyggeri almene boliger

Beliggenhed
Holbæk Have 11, 4300 Holbæk

Areal/Omfang:
96 boliger, 12.500 m2

Bygherre
Boligforeningen Alliken
/v DOMEA

Byggeår
2019 – 2020

tnt ydelse
Bygherrerådgivning