Galleri K

Ombygning og nyindretning af erhvervsejendom i indre København

tnt arkitekter har udarbejdet forslag til renovering og nyindretning af en ejendom i indre København for Patrizia Ejendomme i tæt samarbejde med dennes mægler.

Renoveringen omfatter ca. 8000 m² kontorarealer fordelt på 4 etager.

Bygningerne indeholder i dag flere forskellige lejemål, hvor indretningen af lejemålene bærer præg af lejernes individuelle behov. Bygherren ønskede et forslag til nyindretning og renovering af lejemålet, hvor der var fokus på et transparent kontormiljø, med gode dagslysforhold og mødelokaler placeret tæt ved receptioner og indgange / front-office.

Med udgangspunkt i bygningernes arkitektoniske detaljer, har vi indrettet et moderne kontormiljø, hvor vi bevidst har arbejdet med at bibeholde de forskellige bygningers historie og binde etagerne sammen via materiale-valg. Indretning er karakteriseret ved mørke farvenuancer på gulve, paneler, glasskillevægge samt forslag til tæpper og møbler. De mørke farver fremhæver bygningernes oprindelig arkitektur og giver kontormiljøerne en mere imødekommende atmosfære.

Type
Ombygning og nyindretning af erhvervsejendom

Beliggenhed
Kristen Bernikows Gade

Areal/Omfang:
8.000 m2

Bygherre
Patrizia ejendomme

tnt ydelse
Arkitektrådgivning