Julemosen i Allerød

69 nye almene boliger og fælleshus

Bebyggelsen er beliggende i et rækkehusområde tæt ved Lynge Bycenter og grønne områder.

Afdelingens 69 rækkehuse omkranser bebyggelsens fælles friareal og det centralt beliggende fælleshus. Fra den lukkede boligvej Julemosevænge er der adgang til de enkelte boligers indkørsel med p-plads. Boligerne er fordelt over 8 boligrækker, der alle er i 2 etager.
Der er opført 18 boliger på ca. 45 m², mens de øvrige boliger er fortrinsvis 3-rums boliger på ca. 85-90 m².
Projektets omfang i henhold til lokalplan 308, er beregnet til et samlet maksimalt tilladt etageareal på ca. 5 000 m², inkl. fælleshus.

Valg af udvendige materialer er afstemt den parkmæssige beliggenhed og naboskab til øvrige rækkehuse i kvarteret. Facader og gavle fremstår med hvidpudsede overflader kombineret med sort-røde teglklinker. Vindues- og dørpartier er i gråt aluminium. Tagene er med svag hældning og belagt med tagpap. Tagene på skure og fælleshus udføres som grønne beplantede tage.

Byggeriet er opført på en ca. 20.100 m² grund, på lokalplanens delområde II.
Boligerne er opført som bæredygtigt lavenergibyggeri klasse 2015 for at sikre et godt indeklima. Derudover bliver alle boligerne opvarmet ved en individuel varmepumpe. Alle værelser har termostatstyret gulvvarme, og der er ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Type
Opførelse af 69 almene familieboliger og fælleshus

Beliggenhed
Julemosen, Lynge, Allerød Kommune

Areal/Omfang:
5.700 m2

Bygherre
Allerød almennyttige Boligselskab v/DAB

Byggeår
2015 – 2017

tnt ydelse
Arkitektrådgivning, Totalentreprise