Lasse er nu certificeret brandrådgiver

Danmark har fået et nyt bygningsreglement 2018, der introducerer en certificeret brandrådgiver. Dette er en helt ny certificeringsordning for brandrådgivere.

Hos tnt arkitekter hilser vi denne nye certificeringsordning velkommen og vi er stolte af at kunne præsentere vores første brandrådgiver på tegnestuen. Lasse er netop blevet certificeret som brandrådgiver i klasse 2.

Som brandrådgiver, vil Lasse fremover blandt andet kunne dokumentere og kontrollere, at de valgte brandsikringsløsninger i byggeriet lever op til reglerne i bygningsreglementet for klasse 2 bygninger.