Projektet omfatter 39 boliger i 1 og 2 plan udført i klynger af 3. De tre klynger er ens, men spejlet Øst-Vest og Nord-Syd på grunden.
Hver klynge består af tre boligrækker: to ens boligrækker med øst/vest vendte boliger, hvor hver af disse består af ni 4-værelses boliger og to 3-værelses boliger. Samt én mindre boligrække med nord/syd vendte boliger, bestående af tre 4-værelses boliger.
Omdrejningspunktet i hver klynge er et grønt fællesområde, hvor beboerne kan arrangere sociale begivenheder for naboskabet, -og hvor børnene kan lege og færdes frit i nærheden af de voksne.
Facadematerialerne består af håndstrøgne tegl krydret med mindre partielle områder med lodret beklædning i forpatineret trælister i varierende bredder ved indgangsnicherne, læhegn og på fritliggende skure.
Projektet skal opfylde ambitionerne om bæredygtigt byggeri jf. bygningsklasse 2018 og udføres med udgangspunkt i en helhedsmæssig håndtering af bæredygtighed, hvor økonomiske, miljømæssige og sociale kriterier vægtes ligeværdigt.
Projektforslag er tegnet af Rubow Arkitekter
Type
Nybyggeri af 39 almene
boliger
Beliggenhed
Lundebjerggårdsvej, Skovlunde
Areal/Omfang:
3.900 m2
Bygherre
AAB AFD. 47 II
Byggeår
2019 – 2021
tnt ydelse
Arkitektrådgivning med
totalentreprenør Thormann