Rejsegilde på ‘Boliger for Livet’

12 nye seniorboliger ved Himmelev Gl. Præstegård

Himmelev Gl. Præstegård ved Roskilde er en hel lille landsby med plejecenter og seniorboliger – og tirsdag var der rejsegilde på 12 nye seniorboliger i strålende efterårssol. Bygherre er “Fonden Boliger for Livet” med OK-Fonden som forretningsfører.
På det særdeles velbesøgte rejsegilde var der taler af formanden for Fonden Boliger for Livet, den adm. direktør i OK-Fonden og Mette Forslund fra tnt arkitekter.
Ved rejsegildet var der stor begejstring hos medarbejdere og beboere på plejehjemmet og hos de kommende naboer, der vil flytte ind i deres nye boliger i foråret 2021.
Dansk Boligbyg er totalentreprenør på projektet i samarbejde med tnt arkitekter, og rådgivende ingeniører Oluf Jørgensen.