tnt arkitekter søger medarbejdere til tegnestuen

Vi har travlt hos tnt arkitekter, derfor søger vi en arkitekt eller en bygningskonstruktør for hurtigst mulig opstart på et større renoveringsprojekt. I denne stilling vil det være en fordel hvis du har interesse for historiske bygninger og brænder for renovering af disse.

Vi søger yderligere en bygningskonstruktør med minimum 3 års projekteringserfaring, til projektering og fagtilsyn på tegnestuens sager.

Hvem er du?

Du er uddannet arkitekt eller bygningskonstruktør eller tilsvarende, med relevant erhvervserfaring fra projektering på tegnestue eller fra byggeplads.
Du har erfaring med projektering i Revit, og eventuelt AutoCad som vil være et plus, men ikke et must.
Du besidder gode sociale kompetencer og kan indgå i tegnestuens uformelle omgangstone.
Du kan arbejde selvstændigt med komplicerede løsninger og samtidig indgå i et teamwork.
Du har kendskab til dansk byggeskik eller har lyst til at opnå en viden på dette område.


Hvem er vi og hvad vil vi?

Du vil indgå i et erfarent projekteringsteam på en eller flere af vores mange opgaver på tegnestuen.
Vi beskæftiger os hovedsageligt med nybyggeri og transformations – og renoveringsopgaver.
I renoveringsafdelingen arbejder vi med alt indenfor dansk bygningshistorie, lige fra renovering af lagerbygninger til bevaringsværdige og fredede bygninger.
Vi er en flok kollegaer der brænder for faget og i fællesskab løfter bundniveauet til nye højder.
Vi har en spændende og inspirerende hverdag sammen med et højt fagligt niveau.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø med en høj grad af frihed, hvor der er plads til selvstændigt at finde de rigtige løsninger og stå på mål for dem.


Om tnt arkitekter – www.tntark.dk

tnt arkitekter arbejder med både nybyggeri og renovering. Indenfor begge discipliner udfører tnt arkitekter rådgivning på et højt fagligt niveau, der sikrer bygherre et arkitektonisk gedigent produkt.

tnt arkitekter er en selvstændig del af H+ ARKITEKTER, men arbejder fælles på flere opgaver samt trækker på hinandens viden og erfaring.
Som medarbejder hos tnt arkitekter, vil du på sigt blive en del af en større tegnestue med ca. 100 kolleger, når vi efter nytår flytter sammen på Teglværksgade på Østerbro.


Om stillingen

Begge stillinger er på fuld tid og du bliver ansat jf. gældende overenskomst på området.
Vi går op i en målrettet efteruddannelse for at sikre en opdateret viden samt spændende studieture der giver inspiration og sammenhold.

Yderligere oplysninger eller svar på spørgsmål fås hos projektchef og arkitekt Jakob Brandt-Nielsen,  2845 7529.

Fremsend din ansøgning sammen med dit cv til ansogning@tntark.dk inden d. 30. august 2021 (gerne hurtigst muligt). Der vil blive afholdt løbende samtaler.
Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og efter GDPR regler.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og møde dig.